Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Biogas
Biogas er metangas (CH4), som dannes ved nedbrydning af organisk materiale under anaerobe (iltfri) forhold. Det vil sige forhold, hvor der er ingen eller meget lidt ilt (oxygen) til stede. I naturen kan det ske i moser med stillestående vand. Her er der næsten ingen ilt i det dynd, der aflejres på mosens bund.
Biogas består langt overvejende af metan (CH4) og kuldioxid (CO2), foruden små mængder af svovlbrinte, brint og ammoniak. Alt efter forholdene udgør metan 55-70 % og kuldioxid ca. 30-45 % af biogassen. Det er metan der giver energien, når biogassen f.eks. brændes af i et kraftværk eller i en motor.
I naturen er det metanbakterier, der laver metan. Metanproduktionen sker, når organisk stof nedbrydes i et samspil mellem bakterier der kræver ilt (aerobe bakterier) og forskellige bakterietyper, der bruger hhv. nitrat, manganoxider, jernoxider eller sulfat frem for ilt. Alle disse bakterietyper nedbryder det organiske stof til organiske syrer, brint og CO2, som metanbakterierne kan danne metan ud fra samtidig med, at de får energi ud af processen.
Der findes flere forskellige typer biogasanlæg, men fælles for dem er, at man forsøger at efterligne naturen ved at skabe optimale betingelser for, at metanbakterierne kan omdanne mest muligt af det organiske materiale til metan. Metanbakterierne skal hele tiden have noget at leve af, der må ikke være ilt til stede i reaktoren og temperaturen skal være konstant høj. I praksis anvendes 37 °C i de såkaldt mesofile anlæg og 52 °C i de termofile anlæg.
Det er meget svært at bedømme, hvor stort potentialet for at producere biogas, egentlig er i Danmark. Det afhænger nemlig helt af, hvilke forudsætninger man bruger.
Hvis man regner med, at vores landbrug skal blive ved med at se ud som i dag, så er der meget store biogasressourcer. Lige nu udnyttes kun en lille del af de ressourcer, som kunne bruges til at lave biogas af. F.eks. produceres der ca. 25 millioner svin hvert år, men kun 4-5 procent af deres gylle bruges til biogas. Resten køres ubehandlet på markerne. Men gylle er faktisk rigtig dårlig til at lave biogas af på grund af det høje vandindhold. Derfor blandes gyllen typisk med biomasse-affald fra industrivirksomheder - f.eks. slagterier. Men skal vi bruge mere svinegylle til at producere biogas, er der ikke nok slagteriaffald.
Hvis vi skal have et landbrug, der ikke belaster klimaet med drivhusgasser, så skal vi omlægge til økologiske landbrugsmetoder og husdyrproduktionen skal sættes kraftigt ned. Det betyder færre biogasressourcer. Men der vil stadig være mulighed for at lave biogas på basis af husholdningsaffald, og forskellige former for biomasse f.eks. fra park- og haveaffald, fra høslet af grøftekanter og våde enge. I det økologiske landbrug kan bioforgasning af kløvergræs og lucerne fra sædskifte udover energiværdien også betyde en bedre udnyttelse af kvælstoffet i grøngødningen samt medvirke til at fjerne ukrudtsfrø og rodukrudt.
Biogas - Grøn energi
http://www.folkecenter.dk/mediafiles/folkecenter/pdf/Biogas-groen-energi.pdf
Klimaforhandlingerne i Paris