Biografen

Atomkraften og den globale opvarmning

Bør atomkraft være en del af løsningen på de klimaændringer, som tegner sig mere og mere tydeligt i horisonten? Nogle mener, at vi bør bruge alle de energikilder, der kan hjælpe på problemer. Også atomkraft. Det lyder jo logisk.

Det er bare ikke helt så simpelt i virkelighedens verden.

 

Atomkraft hjælper meget lidt

Skal atomkraft formindske udslippet af CO2 med bare 10 procent, vil det ifølge en rapport fra Massachusetts Institute of Technology, MIT kræve en tredobling af brugen af atomkraft frem til år 2050. Det betyder, at man med det samme skal beslutte at bygge 30 – 40 nye atomkraftværker hvert år. Men skal udslippet af CO2 halveres inden år 2050 og ikke bare skæres ned med 10 procent, er selv en så massiv udbygning med atomkraft altså ikke nok. Der skal meget mere til. Først og fremmest en øget energieffektivitet og en massiv udbygning med vedvarende energi. Og ønsker vi sikkerhed for, at der ikke sker katastrofale klimakatastrofer, skal udslippet af drivhusgasser bringes endnu længere ned end 50 procent.

 

Atomkraft vil hindre vedvarende energi

Atomkraftværker er store og teknisk set svære at regulere op og ned i forhold til forbruget. De er ufleksible. Derfor vil de være næsten umulige at indpasse i en energiforsyning, som indeholder en større mængde vedvarende energi. Sol- og vindenergi varierer alt efter vejret og kræver derfor en fleksibel energiforsyning. Det kan man opnå ved at kombinere sol- og vind med mange mindre kraftvarmeværker baseret på biomasse, biogas eller brint. Sådanne værker kan i modsætning til atomkraftværker relativt let indrettes til at skrue op og ned for effekten i takt med produktionen fra vindmøller og solceller. Man er altså nødt til at vælge mellem atomkraft og vedvarende energikilder. Vælger man atomkraft, kan man kun løse en meget lille del af CO2-problemet.

 

Atomkraft er en dyr energikilde

Atomkraften skal ifølge MIT være både billigere og mere sikker, hvis den skal bruges i fremtidens energiforsyning. Skal atomkraften “sælges” til befolkningen, skal den også gøres mere sikker. Men al erfaring viser, at sikkerhed koster penge. Erfaringerne viser også, at hvis økonomien er presset, er sikkerheden det første, det går ud over. Det betyder, at udbygningen med atomkraft stort set er gået i stå i de vestlige lande, hvor der er fokus på sikklerheden.

 

Atomkraft er en problemskaber

Atomkraftens problemer rækker langt ud over selve atomkraftværket.

- Uranbrydning skaber store miljøproblemer på grund af de enorme mængde giftigt og radioaktivt affald fra brydningen og bearbejdningen af malmen – de såkaldte “tailings”.

- Der er sikkerhedsproblemer og potentielle miljøproblemer ved transport af uran, forarbejdning til brændselsstænger, ved driften af atomkraftværkerne og ikke mindst ved håndtering, transport og deponering af de store mængder både lav- mellem- og højradiokativtaffald som skabes på atomkraftværkerne.

- Atomkraftværker, oparbejdningsanlæg og fremtidige lagerfaciliteter for højradioaktivt affald er potentielle terrormål.

- Der er efter mere end 30 års arbejde stadig ikke fundet en løsning på problemet med en sikker langtidsopbevaring af det højradioaktive affald.

- Civil atomkraft skaber risiko for spredning af atomvåben. Når et atomkraftværk producerer elektricitet dannes der samtidig plutonium i reaktoren. I et atomkraftværk på 1.000 MW dannes der hvert år 200 – 300 kg plutonium. 10 kg er nok til at lave en atombombe. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange lande deriblandt Indien, Pakistan, Nordkorea og Iran har atomkraftværker med det primære formål at skaffe plutonium til at lave atombomber. Den civile og den militære udnyttelse af atomkraften har altid været tæt sammenknyttet.

Vælger vi atomkraft, vælger vi en teknologi, som vil skabe problemer langt ud i fremtiden. Til gengæld vil den ikke løse vores mest presserende problem, de truende klimaændringer.
 

Effektiv brug af energien billigere og sikrere end atomkraft

Investeringer i energieffektiviseringer giver 6 – 7 gange mere CO2-reduktion pr investeret dollar (eller krone) end investeringer i atomkraft. Tallet er muligvis lidt mindre i Danmark, fordi vi allerede har investeret langt mere i energieffektiviseringer end f.eks. USA. De højst 10 procents nedsættelse af CO2-udledningerne, som atomkraft kan bidrage med, kan lettere, hurtigere og billigere opnås ved hjælp af energieffektiviseringer. Og det er problemløst, skaber ingen afhængighed af udlandet, men skaber tværtimod arbejdspladser. Og energieffektiviseringer kan bidrage med langt mere end 10 procent.
 

Atomkraft hjælper ikke de fattigste lande

Kostbare og teknisk indviklede atomkraftværker hjælper ikke de fattigste lande. Værkerne kræver store investeringer, omfattende administration og højtuddannede eksperter fra de rige lande. Atomkraftværker vil blot gøre de fattige lande endnu mere afhængige af de rige lande, end de allerede er i dag.
 

Pdf-hæfte om atomkraft:
http://www.global-klima.org/Ressourcer/pdf-filer/atomkraft_prn.pdf
 

Klimaforhandlingerne i Paris