Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Bevisets stilling
Hvor står klimadebatten lige nu? Er der stadig tvivl om, at det er ved at blive varmere? Ind imellem får vi meldinger om at “drivhuseffekten er aflyst” eller at det i virkeligheden er solpletter, som er skyld i, at det bliver varmere. Vi behøver derfor hverken være bekymrede eller gøre noget ved problemerne. Men er det nu også rigtigt?
Her er et overblik over, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved:
1. Vi ved, at drivhuseffekten ikke er noget, mennesket har skabt. Der har altid været drivhusgasser i jordens atmosfære. Uden dem ville gennemsnitstemperaturen på jorden være ca. 33 grader lavere end den er i dag.
2. Vi ved, at det er atmosfærens drivhusgasser, der skaber drivhuseffekten. Kuldioxid er den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren, og den, der betyder mest for drivhuseffekten. Metan er den næstvigtigste drivhusgas.
3. Vi ved, at afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas frigør kuldioxid til atmosfæren. Den kuldioxid, vi frigører, er blevet bundet i organisk materiale igennem mange millioner af år og oplagret som fossile brændsler. Når vi afbrænder de fossile brændsler i kedler, motorer osv. frigør vi den kuldioxid, der er bundet, og dette er sket i et stadigt hurtigere tempo siden industrialiseringen begyndte sidst i 1800-tallet.
Det kan vi sammenligne med, hvad forskerne har målt af ændringer indtil nu:
1. Atmosfærens indhold af kuldioxid er steget fra ca. 280 ppm (parts per million) før industrialiseringen til over 400 ppm i dag. Denne stigning kan kun forklares ved menneskets afbrænding af fossile brændsler og storstilede afbrænding og fældning af jordens skove.
2. Den globale gennemsnitstemperatur i den samme periode er steget med omkring 0,9 grader celsius. Vi ved også, at det seneste årti er det varmeste, der nogensinde er blevet målt.
3. Verdenshavene er blevet mærkbart varmere i løbet af de sidste 40 år. I perioden er temperaturen i de øverste 300 m steget med 0,31 grader celsius og temperaturen fra 300 til 3000 meters dybde med 0,06 grader celsius. Stigningen er stor i betragtning af, hvor lang tid havet er om at indstille sig på en ny varmebalance med atmosfæren.
8. Havisen omkringArktis smelter. Isen omkring Nordpolen forsvinder i rekordfart, og afsmeltningenser ud til at være kommet ind i en selvforstærkende spiral, fordi mindre sollys reflekteres tilbae til verdensrummet efterhånden som isen smelter. Det opvarmer havvandet og det betyder en yderligere forstærket issmeltning. Forskerne regner nu med, at det kun varer få årtier før Arktis vil være isfri i sommerhalvåret.
9. Den grønlandske indlandsis smelter. Den grønlandske indlandsis skrumper hurtigere og hurtigere. På grund af afsmeltingen bliver isne tilmed mørkere, hvilket betyder, at der opsuges mere sollys og afsmeltningen går endnu hurtigere.
Hertil kommer, at vi allerede nu kan se nogle virkninger af den globale opvarmning, som overstiger, hvad vi ville forvente af naturlige klimasvingninger. Blandt de tydeligste tegn kan nævnes:
- der er klare beviser for, at planternes vækstsæson er udvidet med næsten to uger. Med andre ord, foråret kommer tidligere og efteråret senere.
- trækfugle og dyr, som går i dvale om vinteren er begyndt at blive påvirket af den globale opvarmning. undersøgelser viser, at flere trækfuglearter kommer tidligere til ynglepladserne, og dyr, som går i dvale om vinteren kommer tidligere frem om foråret.
- temperaturen i de arktiske og subarktiske områder er steget langt mere og langt hurtigere end man ville forvente på baggrund af naturlige klimasvingninger. Dette har blandt andet resulteret i at permafrostbunden jord i nogle områder bl.a. i Alaska er ved at tø op.
- de tropiske koralrev lider voldsomt under stigende havtemperaturer. Man regner med, at ca. en tredjedel af alle koralrev allerede er på vej til at blive ødelagt på grund af de stigende havtemperaturer
Dette er blot nogle få af de mange tegn., der er på, at klimaet er ved at ændre sig grundlæggende
Med den viden, vi har i dag kan vi altså konkludere:
Vores udledning af drivhusgasser i atmosfæren er den primære årsag til den globale temperaturstigning, som nu slår tydeligt igennem
Fortsætter vi med at udlede drivhusgasser i atmosfæren, vil temperaturen fortsætte med at stige med en lang række mere eller mindre ubehagelige konsekvenser til følge. Konsekvenserne vil blive større og mere uberegnelige jo længere tid, vi venter med at begrænse udledningen af drivhusgasser.
Skal den globale opvarmning standses, skal vi skære kraftigt og hurtigt ned på vores udledninger af drivhusgasser. Det kan vi kun gøre ved at holde op med at bruge fossile brændsler, holde op med at fælde og ødelægge jordens skove og skære ned på de rige landes enorme husdyrhold, som betyder store udledninger af metan, som er en endnu kraftigere drivhusgas end CO2.
Klimaforhandlingerne i Paris