![]() |
![]() |
Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Drivhuseffekten
Er drivhuseffekten bare en teori, som klimaforskerne stadig ikke er sikre på? Er det nu helt sikkert, at drivhuseffekten vokser.
Det er let at blive usikker på så kompliceret et spørgsmål som drivhuseffekten og den globale opvarmning. Specielt fordi mange interessegrupper forsøger at gøre politikere og befolkning usikre på, hvor meget vi ved, for at fremme deres egne interesser. Specielt har kul- og olieindustrien forsøgt at skabe tvivl om klimaforskernes viden, fordi de er bange for at der vil blive sat en bremse for den videre eftersøgning efter kul og olie, og det er imod deres økonomiske interesser.
Men vores viden om drivhuseffekten er langt fra bare en teori. Allerede i 1861 fandt den franske matematiker Fourier ud af, at nogle luftarter i atmosfæren kunne tilbageholde solvarmen, og så tidligt som i 1861 målte englænderen Tyndall varmestrålings optagelse i vanddamp og kuldioxid. Siden er de andre drivhusgassers opvarmningseffekt blevet målt, så vi nu ved meget nøjagtigt, hvor meget varme, de enkelte drivhusgasser tilbageholder i atmosfæren.
Siden 1958 er indholdet af kuldioxid i atmosfæren blevet målt systematisk. Målingerne startede på bjerget Mauna Loa på Hawai, fordi man der med stor sikkerhed kunne se bort fra lokale påvirkninger på målingerne. Senere er det blevet fulgt op med målinger andre steder i verden og der er blevet taget prøver af isen på Arktis og Antarktis for at måle atmosfærens kuldioxidindhold op til flere hundrede tusinde år tilbage i tiden. Derfor ved vi med stor sikkerhed, hvor stor koncentrationen af kuldioxid var før vi begyndte at afbrænde fossile brændsler, og vi ved også, at koncentrationen i atmosfæren er steget i takt med det voksende energiforbrug.
Vi ved også, at det ikke bare er kuldioxid, der påvirker jordens drivhuseffekt, men også andre luftarter som metan, lattergas og flere såkaldte industrigasser, som bl.a. bliver brugt i køleskabe, er kraftige drivhusgasser. For nylig er endnu en meget stærk, menneskeskabt drivhusgas fundet i atmosfæren. Dens virkning er 18.000 gange virkningen af kuldioxid og man har endnu ikke fundet ud af, hvor den stammer fra.
Drivhuseffekten er altså langt fra nogen teori. Vi ved, hvordan og hvor kraftigt de enkelte drivhusgasser vokser. Vi ved også med sikkerhed, at drivhuseffekten vokser, når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger, og at det vil påvirke jordens varmebalance. Det vil med andre ord blive varmere.
Klimaforhandlingerne i Paris