Fremtidensenergiforsyning1
Fremtidensenergiforsyning2

Den grænseløse vækst

Den korte vækst

Den grønne vækst

Den arbejdsløse vækst

Klimaforhandlingernes historie

Klimaforhandlingernes historie

Danmark uden fossile brændslet

Lokal energiomstilling

Fremtidens energiforsyning

item24

Biografen

Solvarme

Geotermisk energi

Solceller

Vindenergi

Bølgeenergi

Biomasse

Biogas

Jordens klima, 2016

Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016

Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016

item23
item35
item40
item39
item38
solvarmefilm
Geotermi
Solceller
VindkraftiDanmark
Blgeenergi
Biomasse

Kyoto Protokollen

af Stig Melgaard

Kyoto-protokollen er den første juridisk bindende internationale aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. Protokollen pålægger 38 industrilande en gennemsnitlig reduktion på 5,2 % i år 2010 set i forhold til udledningerne i 1990. Udledningen i år 2010 skal beregnes som et gennemsnit af udledningerne i perioden fra 2008 til 2012. Den gennemsnitlige reduktion på 5,2 % dækker over store forskelle i de enkelte landes forpligtigelser.

Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 på den tredje partskonference under Klimakonventionen i Kyoto i Japan. Den endelige ikrafttræden af aftalen krævede ratificering af industrilande med en samlet udledning på mindst 55 % af de globale udledninger af drivhusgasser. Det skete først med Ruslands ratificering i oktober 2004. Protokollen trådte endeligt i kraft i februar 2005.

Kyoto-protokollen har ikke fastlagt bindende reduktionsmål for u-landenes CO2-udledninger. Det skyldes, at u-landene i dag har meget lavere udledninger pr. indbygger end industrilandene. På grund af u-landenes meget store befolkningstal i forhold til industrilandene, regner man dog med, at de allerede i år 2010 sammenlagt vil tegne sig for ca. halvdelen af de globale udledninger. Hvis det skal lykkes at reducere den samlede globale udledning, er det derfor nødvendigt at u-landene på længere sigt også bliver pålagt at lægge loft over deres udledninger. Politisk set vil det være meget vanskeligt at få de fattige lande med på nedskæringer, så længe de rige landes udledninger pr. indbygger ligger langt over u-landenes.

Et meget væsentligt element i Kyoto-protokollen er de såkaldte mekanismer. Disse mekanismer udstikker rammerne for, hvad der må tælles med, når det enkelte lands reduktioner i perioden skal opgøres. Mekanismerne blev indsat i Protokolen først og fremmest efter krav fra USA, og de skal gøre det lettere og billigere for landene at opfylde protokollens mål. Mekanismerne betyder bl.a., at landene kan handle med ubrugte udledningskvoter, at nyplantning af skov kan fratrækkes i udledningerne, og at man kan fratrække reduktioner skabt via projekter i et u-land. På trods af, at USA’s krav blev opfyldt, har USA endnu ikke ratificeret Kyoto Protokollen.

Du kan finde meget mere om Klimakonventionen og Kyoto Protokollen på NOAH’s klimasider:

Klimakonventionen http://www.global-klima.org/Kap%207/s7_3c.html

Kyoto Protokollens ordlyd http://www.global-klima.org/Kap%207/s7_3d01.html

Kyoto Protokollens mekanismer http://www.global-klima.org/Kap%207/s7_3d02.html

Skovplantning http://www.global-klima.org/Kap%207/s7_3d03.html

EU’s kvotehandelssystem http://www.global-klima.org/Kap%207/s7_4b.html

Det danske kvotehandelssystem http://www.global-klima.org/Kap%207/s7_5c.html

topmenu
fffree
item37
Fremtidensenergiforsyning3
cpfilm1a

Klimaforhandlingerne i Paris

VEDanmarksamlet
item25
item26
item27
item22 item21 item20 item19 item18 item17 item16 item15 item14 item13 item12 item11 item10 item9 item8 item7 item5 item4 item3 item2 item33 item32 item31 item30