Biografen

Copenhagen Accord

Af Palle Bendsen

Det eneste resultat var Copenhagen Accord, et ikke-bindende dokument, der blev skrevet i et lukket af kun fem lande og i første omgang tiltrådt af en mindre gruppe af lande. Senere er det antal vokset til 114 ud af de 196 lande, der har tiltrådt Klimakonventionen.

Hovedpunkter i Copenhagen Accord

- Den globale opvarmning bør holdes under 2 grader – på længere sigt skal man oven i købet overveje at skærpe målet til kun 1,5 grader.

- Der bør etableres et program for tilpasning til de klimaændringer, der vil ske.

- De udviklede lande skal betale for tilpasningen, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning i udviklingslandene.

- De udviklede lande skal indrapportere (frivillige) reduktionsmålsætninger for 2020 (med et basisår efter eget valg).

- Udviklingslandene skal også påtage sig reduktionsforpligtelser, som de indrapporterer.

- Der skal etableres en markedsbaseret mekanisme til at imødegå emissioner fra afskovning, ligesom markedsbaserede mekanismer også skal anvendes til at fremme modvirkning (mitigation).

- De udviklede lande skal rejse 30 mia. dollars i finansiel støtte til udviklingslandene som en særlig hurtig form for hjælp og ved nye, ekstra bevillinger.

- Fra 2020 skal den årlige klimafinansiering udgøre 100 mia. dollars, samtidig med at der skal etableres en ramme til at finansiere tilpasning.

- Finansieringen skal ske via en ny Green Climate Fund.

- Kyoto-Protokollens og det såkaldte Konventionsspors videre skæbne blev udskudt et år.

3,5 grader

Det Internationale Energiagentur IEA har beregnet, at de tilsagn, der er meldt ind under Copenhagen Accord, er så begrænsede, at der må forventes en temperaturstigning på 3,5 grader.

Kritik af Copenhagen Accord

Copenhagen Accord blev umiddelbart fordømt af repræsentanter for udviklingslande og ikke mindst lavtliggende ø-stater samt miljøbevægelser.

Derudover blev den kritiseret på bl.a. følgende områder;

- Den er ikke juridisk bindende.

- Den har ingen anvisninger på, hvorfra klimafinansieringen skal komme eller hvordan den skal fordeles.

- Der er ikke egentlige reduktionsmål, kun vage overordnede formuleringer.

Siden COP15 er der kun lavet lignende symbolske aftaler, som er holdt i meget generelle vendinger, primært med det formål at holde forhandlingsprocessen i gang. Der er ikke endnu lavet nogen bindende aftale om udledningsmål, som giver noget håb om, at den globale temperaturstigning kan holdes under to grader, på trods af, at det stadig er det mål, man bekender sig til.

.

Klimaforhandlingerne i Paris