 |
|
Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Oceanernes syreindhold stiger
14. oktober 2003
De store oceaner er ved at blive mere sure og samtidig falder biomasseproduktionen skarpt. Klimaændringerne er ved at køre ud af kontrol før vi overhovedet forstår konsekvenserne, advarer havforskere. Ken Calderia, klimaspecialist ved Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, USA, siger bl.a., at ”vi er igang med at ændre oceanernes kemi, og vi ved ikke, hvad det vil medføre.”
Med den hastighed, som CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger, vil mere og mere CO2 reagere med havvand og producere bikarbonat og brintioner, hvilket øger surheden i oceanernes overfladelag. Oceanernes pH-værdi lå på ca. 8,3 efter sidste istid og 8,2 før CO2-udledningerne begyndte at tage fart. pH-værdien ligger nu på ca. 8,1. (pH-værdien er et mål for en væskes surhedsgrad, hvor 7 er neutral, mens væsker med en lavere pH-værdi er syrer og væsker med en højere pH-værdi er basiske.)
For at finde ud af, hvad der kan ske i fremtiden, har Caldeira og en af hans kolleger regnet på et fremtidsscenarie, hvor udledningerne af CO2 vokser med befolkningstilvæksten og den økonomiske vækst, indtil der sker en nedgang,når de fossile brændsler begynder at være opbrugt. I dette scenarie vil den atmosfæriske koncentration af CO2 toppe på ca. 1900 ppm (parts per million) i år 2300, hvilket er 5 gange den nuværende koncentration. Forskerne har derefter kalkuleret, at oceanernes øgede optagelse af CO2 vil betyde et fald i CO2-værdien til 7,4, hvor den vil holde sig i hundredevis af år. En så lav pH-værdi mener forskerne, at vi skal mere end 300 millioner tilbage for at finde. Dette på trods af, at atmosfærens indhold af CO2 flere gange har været over 2000 ppm. Men svingninger er sket så langsomt, at karbonatholdige klipper på havbunden har kunnet nå at neutralisere det forhøjede syreindhold i havet, - en proces, der tager over 10,000 år, hvilket er al for lang tid til at klare den menneskeskabte udledning af CO2 eller naturkatastrofer som f.eks. et stort meteornedslag på jorden.
Konsekvenserne
Det står endnu ikke klart, hvad et kraftigt fald i oceanernes surhedsgrad vil betyde for livet i havet. Men en lavere surhedsgrad vil betyde en hurtigere opløsning af karbonater, hvilket vil betyde, at koraller og visse alger vil få sværere ved at danne kalciumkarbonat skeletter. Det vil betyde endnu sværere forhold for verdems koralrev.
Forskere har allerede nu set en klar nedgang i havenes produktion af biomasse med et fald på gennemsnitligt 6 procent siden 1980’erne. Hvad den præcise årsag er, ved man endnu ikke, men der kan også være en sammenhæng med en opvarmning af overfladelagene specielt i de nordlige havområder, hvilket kan have reduceret tilførslen af næringsstoffer fra de dybere lag.
” Vi har overtaget styringen af jordens geokemiske kredsløb,” siger David Archer, ekspert i de globale kulstofkredsløb ved Chicagos Universitet. ”Det er skræmmende.”
Kilder:
Klimaforhandlingerne i Paris
