 |
|
Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Sibiriske tørvemoser spiller stor rolle i det globale klima
24. januar 2004
De udstrakte tørvemoser i Sibirien er vitale for atmosfærens drivhusgasbalance, viser en ny undersøgelse.
Disse tørvemoser har produceret store mængder af drivhusgassen metan helt tilbage fra slutningen af den sidste istid for 12.000 år siden. Samtidig har de optaget og oplagret store mængder af kuldioxid fra atmosfæren. Og det er store mængder, der er tale om. Sibiriens tørvemoser dækker et område på omkring 1,3 millioner kvadratkilometer, det største område med tørvemoser på jorden.
Den nye undersøgelser viser, at disse tørvemoser rummer mellem 7 og 26 procent af de globale kulstofreserver opsamlet siden den sidste istid eller omkring 550 milliarder ton kulstof. Hvis denne mængde af kulstof skulle frigøres til atmosfæren kunne konsekvenserne blive yderst ubehagelige. Og det er netop, hvad vi risikerer, hvis den globale opvarmning fortsætter. Meget tyder endda på, at processen allerede er gået igang. Permafrosten er ved at slippe taget i store dele af dens sydlige udbredelsesområder, vækstsæsonen er blevet længere og buskvegetation er begyndt at vokse frem i områder, som før var tundra. Og det sker både i Sibirien og i de store tundraområder med tørvemoser i Canada.
Der er ingen tvivl om, at arktis er ved at blive varmere, siger forskerne bag undersøgelsen. De højere temperaturer vil kombineret med optøning af permafrosten efterhånden føre til en mikrobiologisk nedbrydning af det opsamlede kulstof på grund af et øget iltniveau i jorden. Det betyder, at der produceres kuldioxid i stedet for metan. Man kunne umiddelbart tro, at det ville være en fordel, fordi metan er en stærkere drivhusgas end kuldioxid. Men metan nedbrydes forholdsvis hurtigt i atmosfæren, mens kuldioxid slet ikke nedbrydes, men ophobes og kun langsom optages i havene og i de biologiske kredsløb. Alt i alt vil det det føre det en stigende drivhuseffekt og dermed en øget global opvarmning.
Undersøgelsen viser, at den menneskeskabte globale opvarmning også kan gribe ind i og ændre de naturlige klimabalancer. Forskerne advarer om, at hvis 11.500 års ophobes kulstof begynder at rådne væk, at vi stå over for et ubehageligt shok.
Kilde:
Klimaforhandlingerne i Paris
