Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Klimaændringer påvirker ozonlaget mere end forventet
10. april 2004
Man har længe vidst, at ozonlaget og dermed den mængde ultraviolet stråling, som når jordoverfladen, påvirkes af den globale opvarmning. Men det har overrasket forskerne, at ozonlagets følsomhed over for temperaturændringer er tre gange så stor som forudsagt ved hjælp af modelberegninger.
Forskningsresultaterne er tilvejebragt ved hjælp af mere end 2000 balonmålinger over det arktiske område. Disse har vist, at størrelsen af ozontabet er meget tæt relateret til den mængde luft, som er udsat for temperaturer lave nok til at danne de såkaldte polar-stratosfæreskyer. Det er kemiske reaktioner på overfladen af disse skyer, som omdanner klor fra ikke-reaktive forbindelse til forbindelser, som hurtigt nedbryder ozonlaget.
Baseret på sammenhængen mellem ozontabet og eksistensen af polar-stratosfæreskyer, har forskerne fundet, at hver grads afkøling af den arktiske stratosfære betyder fem procents ekstra nedbrydning af oxonlaget. Dette er en følsomhed, som er tre gange større, end hvad de såkaldte koblede klima-kemimodeller af atmosfæren har forudsagt.
Den globale opvarmning indebærer, at den ekstra mængde drivhusgasser, som bliver udledt bl.a. som følge af afbrænding af fossile brændsler, fanger varmestrålingen tæt ved jordoverfladen og forhindrer den i at komme op i de højere lag af atmosfæren, stratosfæren, hvor ozonlaget befinder sig. Dette er sandsynligvis en af grundene til, at stratosfæren er blevet klart koldere i løbet af de sidste par årtier, hvilket fører til dannelse af flere af de såkaldte stratosfæreskyer. Den globale opvarmning betyder altså, at forureningen af atmosfæren med bl.a. de såkaldte freongasser, får en kraftigere virkning på ozonlaget, og at de store ozonhuller ved Arktis og Antarktis vil være længere tid om at lukke sig på trods af, at mængden i freongasser i atmosfæren er ved at dale som følge en verdensomspændende aftale om at begrænse brugen af disse ozonnedbrydende stoffer.
Kilde:
Klimaforhandlingerne i Paris