Fremtidensenergiforsyning1
Fremtidensenergiforsyning2

Den grænseløse vækst

Den korte vækst

Den grønne vækst

Den arbejdsløse vækst

Klimaforhandlingernes historie

Klimaforhandlingernes historie

Danmark uden fossile brændslet

Lokal energiomstilling

Fremtidens energiforsyning

item25

Biografen

Solvarme

Geotermisk energi

Solceller

Vindenergi

Bølgeenergi

Biomasse

Biogas

Jordens klima, 2016

Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016

Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016

item24
item35
item40
item39
item38
item37
item23
item3
solvarmefilm
Geotermi
Solceller
VindkraftiDanmark
Blgeenergi
Biomasse

Tørvemoser er en tidsindstillet CO2-bombe

11. juli 2004

Klodens tørvemoser bløder CO2 ud i atmosfæren, og det forstærker den i forvejen stigende globale opvarmning, advarer forsker. Og det værste er, at processen ser ud til at forstærke sig selv, idet atmosfærens stigende indhold af CO2 forstærker udslippene af CO2 fra tørvemoserne. Det er det, man kalder for en positiv feed-back mekanisme.

Tørvemoser udgør et naturligt lager for organisk kulstof. Men der er en stigende bekymring for, at mere og mere af dette kulstof bliver frigjort til åer og floder i form af opløst organisk kulstof. Og når først den organiske kulstof er frigjort til det ferske vand i vandløb og floder, bliver det hurtigt nedbrudt af bakterier til luftarten CO2, som så frigøres til atmosfæren.

Milliarder af ton kulstof kan slippe ud i atmosfæren fra tørvemoserne i de kommende årtier, siger Chris Freeman, University of Wales i England. “Lagrene af kulstof i Jordens tørvemoser er ved at blive tømt med en alarmerende fart,” udtaler han til New Scientist. “Det er en ond cirkel. Problemet bliver værre og værre, hurtigere og hurtigere.”

Eksperimenter tyder på, at det ikke så meget er opvarmningen, der får tørvemoserne til at frigøre deres oplagrede kulstof, men den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren i sig selv. Den stigende CO2-koncentration får tørvemoserne til at optage mere CO2, som så hurtigt frigøres til det våde miljø i moserne. Her bliver den til føde for bakterier i vandet, og disse begynder at nedbryder selve tørvejorden i moserne, så det oplagrede kulstof frigøres. Det betyder, at selv om temperaturen lokalt ikke skulle komme til at stige voldsomt som følge den globale opvarmning, som vil den stigende CO2-koncentration alligevel forårsage nedbrydning og frigørelse af CO2 i tørvemoserne.

“Den hastighedforøgelse, vi ser, tyder på, at vi har forstyrret nogle kritiske faktorer, som kontrollerer kulstofkredsløbets stabilitet på vores planet,” udtaler Freeman. “Udfra de nuværende tendenser, kan udslip fra tørvemoser og floder blive en lige så stor kilde til CO2 i atmosfæren som afbrændingen af fossile brændsler.”
 

Kilde:

New Scientist, 7. juli 2004
 

item37a
Fremtidensenergiforsyning3
cpfilm1a

Klimaforhandlingerne i Paris

VEDanmarksamlet
item26
item27
item28
item33 item32 item31 item30 item22 item21 item20 item19 item18 item17 item16 item15 item14 item13 item12 item11 item10 item9 item8 item7 item5 item4 item3a item2a