Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Stigende CO2-indhold kan skade livet i havet
17. august 2004
Næsten halvdelen af den kuldioxid, mennesket har udledt til atmosfæren i løbet af de sidste 200 år, er blevet optaget i havet. Det betyder, at atmosfærens koncentration af CO2 langt fra er så høj som den ellers ville være. Men stigningen af havets CO2-koncentration er ikke uden problemer.
Fra begyndelsen af den industrielle revolution omkring 1800-tallet og til nu er atmosfærens koncentration steget fra ca. 280 ppm til ca. 380 ppm. Selvom det er meget, er stigningen kun halvt så stor som forventet i forhold til den mængde CO2, som mennesket har udledt til atmosfæren, primært fra forbrændingen af fossile brændsler. Årsagen er, at havet har optaget ca. 48 procent af den udledte CO2. I modsat fald ville atmosfærens koncentration være 55 ppm højere, end den faktisk er, og den globale opvarmning tilsvarende højere.
Den stigende CO2-koncentration i havet har imidlertid ført til, at havets kemi har ændret sig – havet er blevet mere surt. C02 danner kulsyre, når det bliver opløst i vand, og det betyder, at havet kommer til at indeholde færre karbonationer. Disse karbonationer er nødvendige for de såkaldte skal-dannende marine organismer. Det er først og fremmest koraller og encellede planktonorganismer, som bruger karbonationerne til at danne skaller, men hvis der brliver mindre karbonat i havvandet, vil det blive tilsvarende sværere for disse organismer at danne deres skaller. Da CO2 kun langsomt bevæger sig ned i de dybere lag i havet, er det i første omgang de organismer, som lever tæt på overfladen, som får problemer. Bliver koncentrationen for stor, er der endog risiko for, at eksisterende organismer, f.eks. koraller får opløst deres kalkskeletter.
Havet vil dog ikke blive ved med at optage CO2 i den samme hastighed. Efterhånden som overfladevandet bliver mættet med CO2 vil CO2-optagelsen blive langsommere og efterhånden gå helt i stå. Havet vil altså ikke kunne “redde os”, hvis vi fortsætter med at udlede CO2 til atmosfæren.
Kilder:
Klimaforhandlingerne i Paris