Biografen

Klimamøde i England bringer flere foruroligende nyheder

6. februar 2005

Et internationalt klimamøde i England, foranstaltet af den engelske regering, har bragt undersøgelser for dagens lys, som kraftigt understreger nødvendigheden af hurtig handling for at bringe udledningerne af drivhusgasser ned på globalt plan.
 

Antarktis

Antarktis indeholder 90% af den samlede mængde is, og afsmeltning af bare en mindre del af denne is vil derfor kunne betyde en væsentlig stigning af havniveuet i verdenshavene. Holdningen hidtil har været, at denne risiko kunne anses for teoretisk, da kun en meget væsentlig temperaturstigning ville kunne udløse en smeltning af isen. Forskerne er imidlertid ved at revidere denne opfattelse. På den Antarktiske halvør er 75% af gletscherne på tilbagetog. Skulle alle gletsherne her smelte, vil det betyde en havstigning på ca. 30 cm. Værre er det, hvis den vestantarktiske iskappe skulle begynde at smelte. Her er der nemlig is nok til en havstigning på omkring 6 meter. Og det skal vel at mærke lægges til havenes varmeudvidelse af vandet fra de smeltende geltschere og Grønlands Indlandsis. Desværre er der tegn på, at noget er ved at ske. Flere af de store isshelfer, som hidtil har ligget som spærringer i havet foran de store indlandsgletschere, er brækket i stykker , og det har fået flere af de store gletschere til at bevæge sig hurtigere ud imod havet og dermed hurtigere tabe masse. Hvad disse forandringer vil betyde er endnu ikke klarlagt.
 

Grønland

Den grønlandske indlands er betydelig mere følsom over for klimaændringer end Antarktis. Ifølge en forsker fra Hadley Klimacenter, vil selv en moderat temperaturstigning kunne udløse en begyndende nedsmeltning af Indlandsisen. En nedsmeltning, som ikke kan standses, når den en gang er startet. De fleste klimamodeller viser, at nedsmeltningen kan udløses ved en lokal temperaturstigning på 2,7°C. Men da tenperaturstigningen på Grønland ligger ca.1,5 gange højere end den globale temperaturstigning, skal der altså en temperaturstigning på under 2 grader til før det går galt på Grønland. Det vil tage op til 1.000 år før al isen er smeltet afhængigt af, hvor meget og hvor hurtigt temperaturen stiger, men det vil hæve havets niveau med ca. 7 meter og tage en pæn bid af Danmark.
 

Golfstrømmen

Et af de åbne spørgsmål er, hvad der sker med de store havstrømme, og især Golfstrømmen, hvis den globale opvarmnig får lov til at tage fart. Klimamødet bragte nye forskningsresultater, som viser, at risikoen for, at det vil ske, kan være undervurderet. En af de deltagende forskere fremlagde forskningsresultater, som viste, at en temperaturstigning på 3°C i løbet af dette århundrede vil medføre en risiko på 45% for en total standsning af Golfstrømmen ved slutningen af dette århundrede. Og nogle modeller viser, at Gofstrømmen kan standse ved en temperaturstigning på bare 2-2,5°C. Hvis Gofstrømmens varme vand ikke mere opvarme Nordeuropa om vinteren kan vi få et temperaturfald på flere grader. Nogle beregninger viser, at temperaturen i Nordeuropa kan blive lavere end i løbet af den såkaldte “lille istid”, i det 17. og 18. århundrede.
 

Temperaturen

Skal vi være helt sikre på, at vi ikke risikerer voldsomme samfundsmæssige og økonomiske problemer i Nordeuropa og altså også i Danmark, må vi altså sørge for, at temperaturen globalt ikke stiger mere end allerhøjst 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Det er også det niveau, som EU har fastsat som den øverste grænse. Skal vi være sikre på ikke at sætte en nedsmeltning af Grønlands indlandsis igang, skal vi ned under de 2 grader. Temperaturen er allerede nu steget med 0,7 grader, men den CO2, vi allerede har udledt i atmosfæren vil uundgåeligt føre til en yderligere temperaturstigning på ca. 0,6 grader, også selvom vi standsede al yderligere udledning af CO2 imorgen. Vi må altså regne med, at vi allerede nu er betydeligt tættere på den kritiske grænse, end vi umiddelbart kan se og måle.
 

Kilder:

New Scientist, 2. februar 2005

The Guardian, 2. februar 2005

Yahoo, AFP, 2. februar 2005

The Guardian, 3. februar 2005
 

Klimaforhandlingerne i Paris