Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Voldsomme klimaændringer kan ikke udelukkes
28. januar 2005
Jorden bliver varmere, når vi sender CO2 ud i atmosfæren fra benzinmotorer, kraftværker osv. Men hvor meget? Det er det store og altoverskyggende spørgsmål. Nye modelberegninger af klimaets oppførsel peger på, at følsomheden over for stigninger i CO2-koncentrationen måske er større, end vi regner med. Det kan alt andet lige betyde større temperaturstigninger.
Den temperaturstigning, som en fordobling af atmosfærens indhold af CO2 (i forhold til den førindustrielle koncentration) vil fremkalde, kalder forskerne for klimafølsomheden. FN’s Klimapanel har hidtil regnet med en klimafølsomhed på mellem 1,4°C og 4,5°C. Det er altså den globale temperaturstigning, vi vil kunne forvente, hvis CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger fra den førindustrielle koncentration på 280 ppm til det dobbelte, altså 560 ppm.
De nye beregninger viser, at klimafølsomheden kan være langt større, nemlig helt opppe over 11°C og med en nedre grænse på 1,9°C, mens de fleste viste en temperaturstigning på mellem 3°C og 4°C. De fleste af beregningerne har altså vist en klimafølsomhed i den øvre ende af, hvad man hidtil har regnet og en mulighed for endog meget voldsomme temperaturstigninger. Overordnet set vil det sige, at usikkerheden om, hvordan klimaet vil opføre sig, når vi påvirker det kunstigt ved at udlede drivhusgasser i atmosfæren, er større, end man hidtil har regnet med.
De nye klimaberegninger er ikke foretaget på supercomputere, men ved at fordele beregninger ud til mange tusinde almindelige mennesker, som har stillet deres hjemmecomputere til rådighed i den tid, hvor de alligevel ikke bliver brugt. Hele 95.000 mennesker fra over 150 lande har deltaget i beregningerne, og det betyder, at det har været muligt at gennemregne klimamodeller med et meget stort antal varierende forudsætninger omkring de processer, der driver klimaet. Skyer - , hvor stor fugtighed, der skal til for at danne dem, og hvor stor konventionen er i troperne, har vist sig at være to af de mest følsommme parametre.
Hvis man kan konkludere noget på grundlag af disse første resultater fra projektet, må det være, at der stadig er meget stor usikkerhed om, hvordan klimaet vil reagere på menneskets indgriben, og at dette burde mane til forsigtighed og altså en hurtige og kraftige nedskæringer i vores udledninger af drivhusgasser.
Kilder:
Klimaforhandlingerne i Paris