 |
|
Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Sibiriens permafrost smelter
18. september 2005
Verdens største frosne tørvemose i det vestlige Sibirien er begyndt at smelte. I et område på en million kvadratkilometer – som Frankrig og Tyskland lagt sammen – er frosten ved at slippe sit tag i den hidtil permafrosne jordbund. Den ubehagelig nyhed kommer fra russiske forskere, som lige er vendt tilbage fra et område, hvor der kommer meger få forskere og mennesker i det hele taget.
Nyheden er ubehagelig, fordi den permafrosne jord indeholder milliarder af tons metan, som sandsynligvis vil blive frigjort til atmosfæren efterhånden som jordbunden tøer op. Metan er en drivhusgas, som er 20 gange kraftige end CO2. Den bliver også nedbrudt hurtigere i atmosfæren, men på kort sigt kan det betyde en kraftig forøgelse af den allerede i forvejen stigende drivhuseffekt, og en tilsvarende forstærkning af den globale opvarmning.
Sibirien er et af de områder på Jorden, hvor gennemsnitstemperaturen i øjeblikket stiger hurtigst med en gennemsnitlig temperaturstigning på omkring 3°C i løbet af de sidste 40 år. En tilsvarende opvarmning finder sted i Alaska, hvor man også ser, at permafrossen jord er begyndt at smelte. Sibiriens tørvemoser blev dannet for omkring 1.000 år siden efter den sidste istid. Siden da har de produceret metan ved forrådnelse af organisk materiale under iltfattige forhold. Det meste af den dannede metan er blevet fastholdt af permafrostlaget. Ifølge forskerne vil den bundne metan blive iltet og undslippe som CO2, hvis moserne tørrer ud efterhånden som de opvarmes. Men hvis moserne forbliver våde, som det er tilfældet i det vestlige Sibirien, så vil den bundne metan frigøres direkte til atmosfæren.
En af de russiske forskere, Sergei Kirpotin, botaniker ved Universitetet i Tomsk, siger, at det vi ser, at “et økologisk jordskred, som sandsynligvis er irreversibelt og utvivlsomt forbundet med den globale opvarmning..” Han siger, at hele det vest sibiriske subarktiske område er begyndt at smelte, og “det er altsammen sket i løbet af de sidste 3-4 år”.
Kilde:
Klimaforhandlingerne i Paris
