Fremtidensenergiforsyning1
Fremtidensenergiforsyning2

Den grænseløse vækst

Den korte vækst

Den grønne vækst

Den arbejdsløse vækst

Klimaforhandlingernes historie

Klimaforhandlingernes historie

Danmark uden fossile brændslet

Lokal energiomstilling

Fremtidens energiforsyning

item25

Biografen

Solvarme

Geotermisk energi

Solceller

Vindenergi

Bølgeenergi

Biomasse

Biogas

Jordens klima, 2016

Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016

Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016

item24
item35
item40
item39
item38
item37
item23
item3
solvarmefilm
Geotermi
Solceller
VindkraftiDanmark
Blgeenergi
Biomasse

1 grad til den kritiske grænse

4. oktober 2006

En ny rapport fra NASA’s Goddard Institute siger, at Jorden nu har nået og passerer igennem et temperaturniveau på højde med den varmeste periode i de sidste 12.000 år. De sidste data viser ifølge NASA, at Jordens opvarmning nu går så hurtigt, at temperaturen i de sidste 30 år er steget med 0,2 grader celsius hver årti.

“Det betyder, at vi er ved at nærme os grænsen for en farlig klimaændring,” siger James Hansen fra NASA. Rapporten konkluderer, at vi nu kun er 1 grad fra et temperaturniveau, der vil være det varmeste i flere millioner år. Jorden er nu nogenlunde lige så varm som i de varmeste mellemistider. Med en yderligere opvarmning på under 1 grad vil konsekvenserne, siger rapporten, sandsynligvis være nogenlunde til at overskue. En yderligere opvarmning på 2 – 3 grader vil til gengæld betyde ændringer, som vil gøre Jorden til en anden planet end den, vi kender i dag. Sidste gang det var lige så varmt, var for omkring 3 millioner år siden. Da var havniveauet omkring 25 meter højere end i dag.

En sådan temperaturstigning vil sandsynligvis udløses af endnu et årti med business-as-usual, dvs. kun få og halvhjertede forsøg på at begrænse udledninger af drivhusgasser. Og det vil sandsynligvis betyde, at det er for sent at forhindre de arktiske økosystemer i at udløse en løbsk drivhuseffekt.

Rapporten underbygger en række af de seneste vidnesbyrd om acellererende miljømæssige omvæltninger i Sibirien, det nordlige Canada og Alaska. Der har været flere rapporter om, hvordan havisen omkring Arktis er på hastigt tilbagetog. Men ændringerne på de omkringliggende landområder i det arktiske områder er lige så dramatiske.

I det centrale Sibirien er gennemsnitstemperaturen steget med næsten 2 grader siden 1970. Varme forårstemperaturer udløserskadedyrsangreb,som slår træerne ihjel og gør skoven udsat for skovbrande. I 2003 oplevede Sibirien er rekodrstort antal skovbrande, og 40.000 kvadratkilometer skov gik op i røg alene det år. I Alaska er gennemsnitstemperaturen ligeledes steget med ca. 2 grader siden 1950. Her lider skovene ligeledes af skadedyrsangreb med efterfølgende skovbrande. Nogle forskere frygter, at hele det arktiske skovområde vil gå til i løbet af dette århundrede og erstattes af steppe.

Et andet, meget stort problem er den smeltende permafrost både i de nordlige skovområder og ide arktiske tundraområder. Store mængder metan er låst inde i permafrostlaget. Hvis det frigøres, vil den globale opvarmning forstærkes kraftigt.

Fortsætter de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, vil opvarmning altså skabe en positiv feedback på grund af de store mængder ekstra CO2, der frigøres, når de arktiske skove tørrer ud og brænder, og på grund af de store mængder metan, der frigøres, når det arktiske permafrostlag tør. Begge dele har potentialet til at skubbe klimaet ud i en løbsk drivhuseffekt, som kan ændre planetens overflade kraftigt i forhold til den Jord, vi kender idag.

Kilder:

Science Daily, 26. September 2006

New Scientist, 28. September 2006
 

item37a
Fremtidensenergiforsyning3
cpfilm1a

Klimaforhandlingerne i Paris

VEDanmarksamlet
item26
item27
item28
item33 item32 item31 item30 item22 item21 item20 item19 item18 item17 item16 item15 item14 item13 item12 item11 item10 item9 item8 item7 item5 item4 item3a item2a