Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
1 grad til den kritiske grænse
4. oktober 2006
En ny rapport fra NASA’s Goddard Institute siger, at Jorden nu har nået og passerer igennem et temperaturniveau på højde med den varmeste periode i de sidste 12.000 år. De sidste data viser ifølge NASA, at Jordens opvarmning nu går så hurtigt, at temperaturen i de sidste 30 år er steget med 0,2 grader celsius hver årti.
“Det betyder, at vi er ved at nærme os grænsen for en farlig klimaændring,” siger James Hansen fra NASA. Rapporten konkluderer, at vi nu kun er 1 grad fra et temperaturniveau, der vil være det varmeste i flere millioner år. Jorden er nu nogenlunde lige så varm som i de varmeste mellemistider. Med en yderligere opvarmning på under 1 grad vil konsekvenserne, siger rapporten, sandsynligvis være nogenlunde til at overskue. En yderligere opvarmning på 2 – 3 grader vil til gengæld betyde ændringer, som vil gøre Jorden til en anden planet end den, vi kender i dag. Sidste gang det var lige så varmt, var for omkring 3 millioner år siden. Da var havniveauet omkring 25 meter højere end i dag.
En sådan temperaturstigning vil sandsynligvis udløses af endnu et årti med business-as-usual, dvs. kun få og halvhjertede forsøg på at begrænse udledninger af drivhusgasser. Og det vil sandsynligvis betyde, at det er for sent at forhindre de arktiske økosystemer i at udløse en løbsk drivhuseffekt.
Rapporten underbygger en række af de seneste vidnesbyrd om acellererende miljømæssige omvæltninger i Sibirien, det nordlige Canada og Alaska. Der har været flere rapporter om, hvordan havisen omkring Arktis er på hastigt tilbagetog. Men ændringerne på de omkringliggende landområder i det arktiske områder er lige så dramatiske.
I det centrale Sibirien er gennemsnitstemperaturen steget med næsten 2 grader siden 1970. Varme forårstemperaturer udløserskadedyrsangreb,som slår træerne ihjel og gør skoven udsat for skovbrande. I 2003 oplevede Sibirien er rekodrstort antal skovbrande, og 40.000 kvadratkilometer skov gik op i røg alene det år. I Alaska er gennemsnitstemperaturen ligeledes steget med ca. 2 grader siden 1950. Her lider skovene ligeledes af skadedyrsangreb med efterfølgende skovbrande. Nogle forskere frygter, at hele det arktiske skovområde vil gå til i løbet af dette århundrede og erstattes af steppe.
Et andet, meget stort problem er den smeltende permafrost både i de nordlige skovområder og ide arktiske tundraområder. Store mængder metan er låst inde i permafrostlaget. Hvis det frigøres, vil den globale opvarmning forstærkes kraftigt.
Fortsætter de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, vil opvarmning altså skabe en positiv feedback på grund af de store mængder ekstra CO2, der frigøres, når de arktiske skove tørrer ud og brænder, og på grund af de store mængder metan, der frigøres, når det arktiske permafrostlag tør. Begge dele har potentialet til at skubbe klimaet ud i en løbsk drivhuseffekt, som kan ændre planetens overflade kraftigt i forhold til den Jord, vi kender idag.
Kilder:
Klimaforhandlingerne i Paris