Biografen

Global depression kan blive prisen for at tøve

3. november 2006

En omfattende global depression med et årligt økonomisk tab på fra fem til 20 pct. af det globale BNP vil blive konsekvensen af ikke at gøre noget ved den globale opvarmning.

Denne dramatiske advarsel om at handle nu for at standse den globale opvarmning kommer fra den første rapport om den globale opvarmning skrevet af en økonom. Og de økonomiske konsekvenser medregner vel og mærket ikke de omfattende globale skader på landjordens og havets økosystemer.

Rapporten, den såkaldte Stern-rapport, er udarbejdet af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken og nuværende formand for den britiske regerings Økonomiske Tjeneste, Sir Nicholas Stern. Rapporten er den grundigste undersøgelse af de økonomiske sider af den globale opvarmning, som til dato er udført. Rapporten siger om de økonomiske konsekvenser af at lade stå til i bare et årti eller to endnu vil give risiko for omfattende omvæltninger i den økonomiske og sociale aktivitet i et omfang, der svarer til dem, der knyttede sig til de to krige og den økonomiske depression i den første halvdel af det 20. århundrede. Blandt andre konsekvenser af ikke at handle nu nævner rapporten bl.a.

- at oversvømmelser på grund af det stigende hav vil jage op til 100 millioner mennesker på flugt

- at smeltende gletschere vil betyde vandmangel for 1 ud af hver 6 mennesker i verden

- at naturen blive alvorligt skadet. I værste fald vil 40 pct. Af samtlige nulevende plane- og dyrearter uddø

- at tørke kan skabe op til flere hundrede klimaflygtninge.

Rapporten siger imidlertid også, at det endnu er muligt at forhindre de værste konsekvenser af den globale opvarmning. Og det vil langtfra blive så dyrt som visse pessimister har fortalt os. I forhold til de økonomiske tab, der stilles i udsigt ved ikke at gøre noget, vil den nødvendige indsats for at gøre noget ved den globale opvarmning kunne holdes på ca. en pct. af den globale BNP årligt, hvis vi handler hurtigt. De langsigtede omkostninger ved at begrænse den globale opvarmning vil altså langt opvejes af de meget større omkostninger ved at lade stå til. Og det kan betale sig at handle hurtigt frem for at vente.

Hvad skal der så ifølge Stern-rapporten til? Hvis vi skal begrænse risikoen for de værste konsekvenser, skal de globale udledninger af drivhusgasser ned på mindst 25 pct. af de aktuelle og måske meget mere. Og på lang sigt skal udledninger ned under 80 pct. af de nuværende. Det betyder bl.a., at det globale forbrug af fossile brændsler skal begrænses kraftigt.

For mange politikere og liberale ideeloger – også i Danmark - er det stadig god tone at holde sig til, at de nødvendige ændringer kommer af sig selv, fordi markedet vil styre udviklingen i den rigtige retning. Om det siger Stern, at den nødvendige kursændring ike er kommet af sig selv, fordi klimaændringerne er “den største markedsfejl, verden nogensinde har set”. De fremtidige omkostninger ved at udlede drivhusgasser prissættes ikke af sig selv på markedet og betales derfor ikke korrekt af forbrugerne og forurenerne. Hvis ikke denne “markedsfejl” rettes vil omkostninger blive skubbet videre til vores børn og børnebørn. Derfor, siger Stern, er vejen f rem at sætte den korrekte pris på CO2-forureningen ved hjælp ensartede, globale afgifter og et marked for CO2-kvoter. Samtidig foreslår Stern en fordobling af den aktuelle forsknings- og udviklingsindsats for at udvikle CO2-fri energiteknologier. Et tredje vigtigt element i en global handlingsplan er at fjerne de eksisterende barrierer for at skifte til mere energieffektive teknologier. Disse barrierer er f.eks. institutionel træghed og mangel på investeringskapital i teknologier, som allerede nu er rentable.

Kilder:

BBC News, 30. oktober 2006

Information d. 31. oktober 2006, “Fokus: Opvarmningens pris”
 

Klimaforhandlingerne i Paris