Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Politisk censur af klimarapporter
20. april 2007
Statusrapporterne om verdens klima betragtes normalt som det bedste og videnskabeligt set mest solide bud på klimaets tilstand fra verdens bedste klimaforskere. Men hvad de færreste er klar over, er at det såkaldte Summary for Policymakers, som er det, verdenspressen og dermed almindelige mennesker får kendskab til, er redigeret af udsendte embedsmænd fra de lande, der er medlemmer af IPCC. Det er sket ved alle de foregående 3 statusrapport fra IPCC, men i et omfang, hvor klimaforskernes vigtigste konklusioner og advarsler blev videreformidlet.
Men ved den endelige redigering af den fjerde statusrapports Summary fra IPCC’s arbejdsgruppe 2, som beskæftiger sig med konsekvenserne af den globale opvarmning, var den politiske redigering så hård, at det udløste massive protester fra de forskere, som havde udarbejdet det første udkast. Og når man ser, hvad der er redigeret bort af lande som USA, Rusland, Saudi Arabien og Kina, er det næppe for meget at sige, at der reelt er tale om politisk censur af forskerne. Her er et par eksempler på den politiske redigering af forskernes oplæg.
I et af de afsnit, der blev redigeret bort, kan man læse: “Befolkningsvækst og udvikling i (Nordamerikas) kystområder vil med stor sandsynlighed øge risici og økonomiske tab som følge af havstigning, voldsomt vejr og stormfloder ved slutningen af dette århundrede, hvis den globale opvarmning fortsætte uhindret”. Det var et afsnit, USA’s regering ikke kunne lide, så det blev redigeret bort.
Et andet, temmeligt væsentligt afsnit, fandt heller ikke nåde for den politiske censur. Her kan man nemlig læse: “Meget store havstigninger stammende fra en udbredt afsmeltning af Grønlands og Vestantarktis’ iskapper vil medføre store ændringer af kystlinier og oversvømmelser af lavtliggende områder med den største virkning i floddeltaer. Det vil være omkostningskrævende og en stor udfordring af flytte befolkninger, økonomiske aktiviteter og infrastruktur. Der er en middel sandsynlighed (dvs ca. 50%) for, at begge iskapper vil blive udsat for en delvis nedsmeltning ved en global temperaturstigning større end 1 – 2 °C, resulterende i en havstigning på 4 – 6 meter i løbet af århundreder til årtusinder”.
Det er åbenbart for skrap kost for verdens befolkning at få at vide. Med den enorme indsats, der bliver gjort for at beskytte os imod terrorisme, skulle man ellers mene, at her var et væsentligt aspekt at tage med i den fremtidige samfundsplanlægning. Også risikoen for vandmangel, hungersnødskatastrofer og spredning af tropiske sygdomme er blevet nedtonet i den endelige udgave.
Det er meget moderne at lave sammensværgelsesteorier. Det er ikke nødvendigt her. Forsøget på at lave et “cover-up”, udøve censur, eller hvad man ellers vil kalde det, er tydeligt for enhver.
Kilder:
Klimaforhandlingerne i Paris