Biografen

Hurtigere klimaændringer betyder større problemer

2. september 2007

Hvad er “farlige menneskeskabte påvirkninger af klimaet” som ifølge FN’s Klimakonvention skal undgås?

Hidtil har man fokuseret på den øverste grænse for stigningen i den globale gennemsnitstemperatur. Denne har forskerne i mange år sat til 2 grader celsius over den førindustrielle gennemsnitstemperatur. Det er også den grænse, man i EU regner med som udgangspunktet for de nedskæringer i udledningerne af drivhusgasser, som fastlægges i de internationale klimaforhandlinger.

Men den hastgihed, som temperaturen stiger med, kan være mindst lige så afgørende for de økologiske konsekvenser af klimaændringerne, som den totale temperaturstigning. Dette var man allerede klar over, da Klimakonventionen blev underskrvet i 1992. Den siger nemlig, at vi skal stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren inden for en tidsperiode, som tillader økosystemer at tilpasse sig og den økonomiske udvikling at fortsætte, og som giver sikkerhed for, at fødevareproduktionen ikke bringes i fare.

Dette fokus på klmaændringernes hastighed afspejles imidlertid ikke i nogen nævneværdig grad, hverken hos forskerne eller politikerne. Og der er kun få undersøgelser, som fokuserer på konsekvenserne af, hvor stor klimaændringernes hastighed bliver. De fleste af disse undersøgelser er økologiske undersøgelser, og de efterlader meget lidt tvivl om, at den forventede hastighed i klimaændringerne vil overstige mange dyr og planters evne til at overleve eller tilpasse sig, uanset hvor høj, den totale temperaturstigning bliver.

Undersøgelser af de økologiske systemers evne til at tilpasse sig klimaændringer viser, at fem procent af alle økosystemer ikke kan tilpasse sig en temperaturstigning på mere end 0,1 grad per årti over en længere periode. Er stigningshastigheden oppe på 0,3 grader per årti, vil 15 procent af økosystemerne ikke være i stand til at tilpasse sig, og hvis hastigheden overstiger 0,4 grader per årti, vil alle økosystener hurtigt blive ødelagt, de mest tilpasningsdygtige arter vil dominere og nedbrydning af biologisk materiale vil føre til endnu større udledninger af CO2. Dette vil igen øge den globale opvarmning.

Ifølge FN’s klimapanel ligger stigningshastigheden i den globale gennemsnitstemperatur i øjeblikket på ca. 0,2 grader per årti.

Det er med andre ord ikke nok, at vi sætter et mål for den højst tilladelige globale opvarmning. Vi er også nødt til at se på, hvor hurtigt opvarmningen sker. Det er altså ikke godt nok at udskyde indsatsen for at skære ned på udledningerne af drivhugasser til sidste øjeblik og så sætte ekstra kraftigt ind. I så fald risikerer vi, at den hastighed, temperaturen vil stige med, i sig selv bliver ødelæggende.

Kilde:

Science Daily, 2. september 2007
 

Klimaforhandlingerne i Paris