 |
|
Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Arktis smelter – mens vi venter på politikerne
20. juli 2008
Nordpolen smelter – igen – mens politikerne stadig har travlt med den samme gamle stoleleg. Hvem skal skære først ned og mest ned på deres udledninger. Politikernes børnehavelege synes ikke at ville tage nogen ende.
Sommeren 2007 nåede isdækket omkring Nordpolen sin hidtil mindste udstrækning. En nedsmeltning af havisen, som overraskede de fleste klimaforskere og som langt oversteg fremskrivningerne i den seneste IPCC-rapport. Spørgsmålet er så, om havisen vil komme sig efter denne kraftige nedsmeltning. Svaret ser ud til at blive nej. Selv efter en forholdsvis kold vinter og deraf følgende udstrakt isdække, er det meste af havisen omkring Nordpolen nu tynd og derfor ekstra udsat for sommerens nedsmeltning. Grunden er, at over 70 procent af vinterisen er ny is og under 30 procent gammel, flerårig og dermed tyk is. Det normale er, at kun omkring halvdelen af isen er ny is.
Dette år startede issmeltningen omkring Nordpolen 2 dage senere end det normale. Dette ville normalt være gode nyheder forbl.a. isbjørnene, men fordi mængden af ny, etårig havis er rekordhøj, forventes issmeltningen at gå endnu hurtigere end i 2007. ”Isen i polarhavet har aldrig været tyndere og mere sårbar” siger Forsker Rasmus Tonboe fra DMI’s Center for Ocean & Ice. Der er dårligt nyt klimaet omkring Arktis og for isbjørne og andre dyr og fugle, som er afhængige af havisen. Hvor dårligt nyt, kan vi først se i september, hvor isdækket når sit minimum.
Den øgede issmeltning har også mere vidtrækkenede konsekvenser. Når havisen smelter reflekteres mindre af solens stråling, og dermed øges varmeoptaget fra atmosfæren. Det betyder, at landområderne omkring Polarhavet opvarmes op til 3,5 gange hurtigere end gennemsnittet af den globale opvarmning for hele Jorden. En af den mest betydningsfulde konsekvenser af dette er, at det får permafrosten til at tø, - en udvikling som allerede er igang mange steder i det arktiske område. Permafrosten binder meget store mængder organisk materiale, som vil begynde at blive nedbrudt i takt med, at de permafrosne lag tør op. Det vil betyde, at der frigives meget store mængder CO2 og metan. Begynder det at ske i større udstrækning, kan det føre til en såkaldt positiv tilbagekobling, hvor der udledes flere drivhusgasser til atmosfæren, temperaturen stiger endnu mere, endnu større permafrosne områder bliver tøet op, endnu større mængder drivhusgasser frigøres osv.
Også den grønlandske indlandsis kan påvirkes. Mindskes isdækket omkring Nordpolen drastisk, kan det også betyde en hurtigere nedsmeltning af indlandsisen. En total nedsmeltning betyder en havstigning på 6 – 7 meter. Et kig på et Danmarkskort viser med al tydelighed, at det ikke er godt nyt for lille Danmark.
Kilder:
Klimaforhandlingerne i Paris
