Biografen

Hvad er "drivhusgasser"?

En drivhusgas er en luftart, som er i stand til at absorbere den infrarøde stråling (varmestråling), som udsendes fra jorden. For at kunne det, må luftartens molekyler bestå af mindst 3 atomer. Luftarterne nitrogen (kvælstof), oxygen (ilt) og argon, som der er mest af i vores atmosfære, har kun 2 atomer i hvert molekyle. Disse tre luftarter udgør tilsammen over 99% af den atmosfæriske luft.

Vand (H2O), kuldioxid (CO2), metan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O), lattergas) har alle 3 eller flere atomer pr. molekyle, og de er derfor alle drivhusgasser. Det samme har de såkaldte freongasser sammen med andre menneskeskabte gasarter. Jo større indholdet af disse drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil der blive tilbageholdt, og jo mere bliver jordens atmosfære og overflade derfor opvarmet. Siden sidste istid og indtil industrialiseringens begyndelse har atmosfærens indhold af drivhusgasser været nogenlunde stabilt. Men med industrialiseringen begyndte mennesket at sende drivhusgasser ud i atmosfæren, først og fremmest kuldioxid, som frigøres, når vi afbrænder fossile brændsler, som kul, olie og naturgas. Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er steget i takt med vores stigende forbrug af fossile brændsler, og den ligger nu over 30% over koncentrationen, før industrialiseringen startede. Også indholdet af metan og lattergas i atmosfæren er steget på grund af menneskeskabte udledninger.

Vanddamp er faktisk den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren. Koncentrationen af vanddamp i atmosfæren afgøres først og fremmest af jordens overfladetemperatur. Jo højere temperatur, des højere fordampning, og det giver alt andet lige mere vanddamp i luften. Mennesket har kke nogen direkte indvirkning på luftens indhold af vanddamp, men vi kan påvirke den indirekte ved at lede andre drivhusgasser ud i atmosfæren. Hvis vi øger drivhuseffekten og dermed forårsager en opvarmning af jorden, vil det betyde mere vanddamp i atmosfæren og dermed en yderligere øgning af drivhuseffekten.

Klimaforhandlingerne i Paris