![]() |
![]() |
Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Hvad er en klimamodel?
En klimamodel er en stor computermodel, hvor forskerne forsøger at indbygge hele jordens klimasystem med atmosfæren, havene, kontinenterne, polernes iskapper og biomassen, dvs. først og fremmest jordens vegetation, så detaljeret som muligt.
Alle processerne i atmosfæren og udvekslingen mellem atmosfæren og havet og kontinenternes vegetation bestemmes af fysiske love, der kan formuleres som matematiske ligninger for, hvad der sker et bestemt sted og i en bestemt højde i atmosfæren. De globale klimamodeller har normalt 200 km i vandret retning og nogle få km i lodret retning mellem beregningspunkterne, så beregningerne ikke kommer til at tage alt for lang tid. Selvom klimamodellerne kun giver et ret groft billede af udviklingen, har det vist sig ved at bruge modellerne på kendte historiske klimaforløb, at de giver et rimeligt troværdigt billede af udviklingen, når man ser på hele jorden. Til gengæld vil det være sværere at sige noget sikkert om udviklingen i et så lille geografisk område som Danmark. Efterhånden som den tilgængelige computerkraft er vokset og beregningsmodellerne er blevet bedre og bedre, er det også blevet muligt at lave regionale klimamodeller med et mere finmasket net af beregningspunkter.
Klimamodellerne vil vise os, hvor meget temperaturen vil stige, når vi leder forskellige mængder af kuldioxid og andre drivhusgasser ud i atmosfæren. De kan også fortælle os, hvordan temperaturstigningen sandsynligvis i grove træk vil fordele sig over kloden. Klimamodellerne kan f.eks. fortælle os, at temperaturen ser ud til at ville stige mest på de nordligste breddegrader og mindst omkring ækvator.
Der er dog stadig mange usikkerheder ved brugen af klimamodeller til at beregne fremtidens klima. Der er f.eks. et stort antal såvel positive som negative feedback mekanismer, som er med til at afgøre, hvad der sker, når vi påvirker klimaet ved at udlede drivhusgasser. Der er også en stor risiko for, at klimaet kan reagere med uforudsigelse spring fra en ligevægtstilstand til en helt anden ligevægtstilstand, hvis den globale opvarming overskrider en hvis - og foreløbig ukendt - tærskelværdi. Det er ting, som de nuværende klimamodeller ikke kan inddrage i beregningerne af fremtidens klima.
Klimaforhandlingerne i Paris