Biografen

Hvad vi ved - den hurtige gennemgang

Hvad ved vi?

Vi ved, atmosfærens indhold af CO2 er steget. Vi ved også, at stigningen har taget fart de sidste årtier og specielt de sidste år.

Vi ved, at årsagen til stigningen først og fremmest er vores stigende afbrænding af kul, olie og naturgas.

Vi ved også med rimelig sikkerhed, at den globale gennemsnitstemperatur er steget med ca. 0,8 grader i løbet af de sidste ca. 100 år.

Der er nogen, der har forsøgt at sætte spørgsmål ved, om  temperaturen virkelig er steget. Men skulle man ikke tro på målingerne, så er der tydelig tegn på en temperaturstigning over hele jorden. For at tage bare nogle få eksempler, så kan vi se,

• at gletscherne smelter over hele jorden fra Alperne til Andesbjergene

• at havisen på nordpolen er blevet tyndere  og ikke strækker sig så langt mod syd mere. Der er endda konstateret åbent vand ved Nordpolen i sommermånederne. Denne udvikling har taget ekstra fart i de seneste år.

• at træerne springer tidligere ud og taber bladene senere

• at fuglene yngler tidligere

• at sommerfugles udbredelsesområder er flyttet nordpå
 

Hvad med fremtiden?

Det er helt sikkert, at atmosfærens CO2-indhold bliver ved med at stige så længe,  vi afbrænder fossile brændsler. Det er endda sandsynligt, at indholdet vil stige hurtigere, fordi havet og biosfæren ikke kan blive ved med at optage så meget af den CO2, vi udleder, som hidtil.

Når indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, så må vi forvente, at temperaturen på jorden også vil stige. Spørgsmålet er kun, hvor meget og hvor hurtigt.

Hvis vi fortsætter med at udlede CO2 i atmosfæren, vil temperaturen i bedste fald stige jævnt indtil vi holder op med at udlede CO2. I værste fald, risikerer vi at overskride en tærskel, som udløser et hurtigt og voldsomt klimaskift. Hvad der så vil ske, ved vi ikke ret meget om, men vi ved, at sådanne hurtige klimaskift er sket tidligere i jordens historie også uden de menneskeskabte påvirkninger.
 

Konsekvenserne

Konsekvenserne selv af en rolig og jævn temperaturstigning kan blive ganske ubehagelige. Vi vil helt sikkert få flere hedebølger og tørkeperioder både i Danmark og i resten af Europa. Hedebølgen i 2003 kostede faktisk mindst 15.000 mennesker livet, specielt gamle og syge. Og den gik hårdt ud over landbruget i Sydeuropa. Vi vil se flere oversvømmelser og en øget kysterosion dels på grund af det stigende hav, dels på grund af en øget stormintensitet.

Men de fattigste lande vil blive ramt hårdest.  FN skønner, at omkring 2,3 milliarder mennesker vil blive ramt af knaphed på ferskvand på grund af den globale opvarmning. Langt de fleste af dem i de fattige lande. Det vil først og fremmest gå ud over landbruget og dermed fødevareforsyningen. Samtidig vil risikoen for oversvømmelser stige i udsatte områder. Konsekvensen vil være, at millioner af mennesker i den fattige verden bliver gjort til miljøflygtninge, - på grund af oversvømmelser, eller på grund af mangel på ferskvand eller mad. Hvem skal hjælpe dem? Hvem skal tage imod dem. Det er os i den rige verden, der bærer hovedparten af ansvaret for den globale opvarmning. Er vi mon villige til at tage imod de millioner af mennesker, der kommer til at gå ud over?

Mennesker og samfund er det, vi først tænker på. Men den globale opvarmning vil gå mindst llige så hårdt ud over biosfæren, dvs. Jordens plante- og dyreliv. I værste fald bliver mellem en tredjedel og halvdelen af alle jordens plante- og dyrearter udryddet i løbet af de næste 50 år. Selv hvis man er nærmest naivt optimistisk, vil en tiendedel eller omkring en million arter blive udryddet.

Og her snakker vi om en rolig og jævn temperaturstigning. Går det galt, og vi får klimaet til at overskride en tærskel, der fører til hurtige og dramatiske ændringer, så er der ingen, der kan spå om, hvad der vil ske.

Kan vi gøre noget før det er for sent?

Ja – vi kan gøre noget. Om det nytter afhænger desværre ikke kun af os selv. Det er til gengæld helt sikkert nyttesløst ikke at gøre noget.

Der er kun en vej, og det er at skære kraftigt ned på vores udledninger af CO2. Sagt på almindeligt dansk, vi skal skære ned på vores forbrug af kul, olie og naturgas – og det skal ske hurtigt.

Det lyder skræmmende, for hele vores velstand bygger jo på billig energi. Men vi har faktisk de tekniske midler til at gøre det. Ja – det vil kræve en grundlæggende omlægning af vores samfund, men alternativet burde være skræmmende nok til at få os igang med det samme.
 

Hvad skal vi så gøre?

Først og fremmest skal vi nedsætte vores energiforbrug. Og der er masser af muligheder. For bare at nævne et eksempel, så kan vi umiddelbart spare over 30 procent af varmeforbruget i vores boliger ved så forholdsvis simple ting som at udskifte vinduer til lavenergiruder, samt efterisolere ydervægge, gulve og tage.

Vi skal skabe en mere effektiv energiforsyning.

Og vi skal i stort omfang omstille til vedvarende energikilder i stedet for fossile brændsler som olie og kul.

Det lyder måske urealistisk. Men faktisk foreligger der gennemregnede eksempler på, hvordan vi kan omstille vores energiforsyning Med den teknologi, vi har idag, kan vi sætte vores energiforbrug meget kraftigt ned uden – som nogen udtrykker det – at vi skal tilbage og leve i jordhuler. Nye boliger kan f.eks. bygges, så de er stort set selvforsynende med energi. Og ældre boliger kan efterisoleres, så energiforbruget kan bringes ned til under en tredjedel af det oprindelige. Resten af vores energiforbrug kan dækkes med vedvarende energi. Hvis vi vil, kan vi frigøre os helt fra de fossile brændsler inden år 2030. Og det er nødvendigt, hvis vi skal have den globale opvarmning under kontrol

Og en sådan omstilling behøver vel og mærke ikke betyde voldsomme omkostninger for den almindelige forbruger. Tværtimod kan det vise sig at blive en samfundsøkonomisk gevinst, specielt, hvis oliepriserne stiger kraftigt i løbet af de næste  10 år, hvad de fleste forventer.
 

Klimaforhandlingerne i Paris