Biografen

Spørgsmål og svar om den globale opvarmning
 

1. Er drivhuseffekten ikke kun en teori, der kan vise sig at være forkert når forskerne gør nye opdagelser?

Nej, drivhuseffekten er en del af jordens naturlige klimaregulering. Uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur være omkring -18°C. Drivhuseffekten er derfor en helt nødvendig forudsætning for livet på jorden. Med stigende koncentrationer af drivhusgasser vil atmosfærens varmeisolerende evne vokse og dermed vil den globale gennemsnitstemperatur også stige. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt det vil ske, og hvilke konsekvenser, det vil få.
 

2. Hvordan kan vi vide, at stigningen i atmosfærens CO2 indhold skyldes menneskelige aktiviteter?

Det ved vi, fordi mængden af kuldioxid i atmosfæren er steget meget voldsomt siden mennesket begyndte at afbrænde fossile brændsler og fælde Jordens skove. Vi ved med sikkerhed, at der ikke er nogen kilder i naturen, som kunne have afgivet disse store mængder CO2 i løbet af så kort tid uden menneskets indgriben.
 

3. Er klimamodellerne så usikre, at vi reelt ikke kan være sikre på noget som helst?

Vi ved, at temperaturen vil stige, når indholdet af drivhusgasser i atmosfæren vokser. Vi ved også, at havenes vandstand vil stige, når jordens gennemsnitstemperatur bliver højere. Men klimamodellerne rummer stadig en del usikkerheder. Det er muligt, at klimamodellerner overvurderer konsekvenserne af det stigende CO2-indhold i atmosfæren. Men det kan ligeså godt være, at de undervurderer konsekvenserne. Selv om klimamodeller bliver bedre og bedre med tiden, er det ikke muligt at forudsige helt præcist, hvor hurtigt Jordens temperatur vil stige, og hvordan temperaturændringerne bliver fordelt på Jorden; men forskerne har efterhånden et helt godt billede af, hvad der vil ske.
 

4. Hvad gør det, hvis Jordens gennemsnitstemperatur skulle stige et par grader?

En stigning i Jordens gennemsnitstemperatur vil ikke være jævnt fordelt. Den kan betyde temperaturstigninger på op til 5-6°C i nogle områder og måske endda lavere temperaturer i andre områder. Samtidig vil fordelingen af nedbør blive ændret, så nogle steder får mere nedbør end i dag og andre får mindre. Tilsammen kan det betyde, at vi får et mere ustabilt klima, muligvis med mere ekstreme vejrforhold - storme, voldsomt regnvejr, tørke eller kulde- og varmerekorder. Konsekvenserne af selv en forholdsvis lille gennemsnitlig temperaturstigning kan altså blive store nogle steder og måske næsten umærkelige andre steder på jorden. De lokale konsekvenser af en temperaturstigning er meget vanskelige at forudsige.
 

5. Vil en øget drivhuseffekt få isen på polerne til at smelte?

Gennemsnitstemperaturen på Antarktis ligger i øjeblikket nede på omkring -50°C. Derfor vil selv relativt store temperaturstigninger ikke umiddelbart få isen til at smelte. Til gengæld er der meget der tyder på, at nogle gletschere på Antarktis er begyndt at at bevæge sig hurtigere ud i havet, fordi de isbarrierer, der ligger på havet foran gletscherne, er begyndt at smelte og brække i stykker på grund af varmere havvand omkring Antarktis. Det kan indirekte betyde, at der i nogle områder af Antarktis sker en stigende afsmetning.

Omkring Arktis (Nordpolen) er situationen en anden, fordi det meste af Arktis er hav, som er dækket af et tykt lag havis. Denne havis i tydeligt blevet tyndere og er blevet mindre i udstrækning. Når havisen omkring Arktis smelter, betyder det ikke nogen havstigning, men det kan få store konsekvenser for dyrelivet omkring arktis. Det er f.eks. overvejende sandsynligt, at isbjørnen vil uddø, hvis isen fortsætter med at smelte. Den grønlandske indlandsis er også begyndt at smelte mærkbart, specielt i indlandsisen randområder i det sydlige Grønland. På længere sigt vil det betyde en mærkbar havstigning, og fortsætter den globale opvarmning med at vokse, vil det betyde, at indlandsisen i løbet af nogle hundrede år smelter helt. Det vil betyde en havstigning på omkring 7 meter.
 

6. Hvorfor vil en øget drivhuseffekt give en højere vandstand?

Det skyldes først og fremmest, at vand udvider sig når temperaturen stiger. Når havenes temperatur stiger, vil de udvide sig og fylde mere. Havniveauet vil altså stige, men det vil ske langsomt, fordi det tager lang tid for havene at blive varmet op og tilpasse sig en højere temperatur i atmosfæren. Det betyder til gengæld, at havene bliver ved med at stige i mange hundrede år efter, at CO2-koncentrationen og dermed tempraturen i atmosfæren har stabiliseret sig. Med en voksende global opvarmning vil også gletscherne rundt omkring på jorden og den grønlandske indlandsis bidrage til havstigningen og fortsætter den globale opvarmning, vil det kunne få dele eller i sidste ende hele Antarktis til at smelte.
 

7. Hvilke konsekvenser vil en øget drivhuseffekt kunne få for Danmark?

Den globale opvarmning har allerede fået konsevenser for Danmark i form af flere tilfælde af skybrud og lokale oversvømmelser. Fortsætter den globale opvarmning, vil det blive værre i fremtiden. Vi kan også få flere og kraftigere orkaner. Vi vil også kunne komme til at opleve konsekvenserne indirekte, f.eks. i form af flere flygtinge forårsaget af oversvømmelser og andre naturkatastrofer i de fattige lande, øget global usikkerhed og påvirkninger af den internationale økonomi. På lidt længere sigt vil havet begynde at æde sig ind på de danske kyster, og det vil fortsætte lige så lang tid, som havet fortsætter med at stige. På længere sigt vil meget store områder af Danmark kunne gå tabt.
 

8. Vil et højere indhold af CO2 i atmosfæren ikke gavne plantevæksten?

Alt andet lige har plantevæksten gavn af et højere CO2 indhold. Men for at planterne skal kunne udnytte et højere CO2 indhold i atmosfæren til en øget vækst, kræver det, at der også er tilstrækkelig vand og næring til rådighed. Mange planter er tilpasset særlige vækstbetingelser og klimaforhold, og de vil have svært ved at tilpasse sig ændrede vækstbetingelser, særligt hvis ændringerne kommer hurtigt. Desværre tyder meget på, at den samlede virkning af de globale klimaændringer bliver, at høstudbytterne globalt vil blive mindre, samtidig med at befoknningstalet vil stige og vi vil få behov for mere mad. Alt tyder også på, at det først og fremmest vil gå ud over de fattigste lande.
 

9. Danmarks andel af verdens samlede CO2 udslip er jo forsvindende lille, så hvad nytter det, at vi reducerer vores udledninger?

Det er et argument som kan bruges af næsten alle lande, bortset fra de allerstørste. En dansk klimapolitik er først og fremmest vigtig som et eksempel, der kan påvirke den internationale udvikling. De danske udledninger ligger på ca. 3 gange det globale gennemsnit, og Danmark har samtidig både økonomiske og tekniske muligheder for at reducerere udledningerne. Hvis vi ikke fejer for egen dør og reducerer vores egne udledninger, vil Danmark have meget svært ved at stille krav til andre lande om, at de skal reducere deres udledninger.
 

10. Kan naturen klare en voksende drivhuseffekt?

Planter og dyr er tilpasset de særlige livsbetingelser, der findes der, hvor de lever. Et varmere klima kan ændre disse livsbetingelser, og hvis klimaet ændrer sig hurtigt og uforudsigeligt kan det være svært for planter og dyr at indrette sig efter de nye betingelser. Hvis et økosystem samtidig er blevet afskåret fra at flytte sig med de ændrede betingelser på grund af byer, motorveje og landbrug, er der en risiko for at det går helt til grunde. De seneste beregninger siger, at i værste fald, dvs. hvis den globale opvarmning fortsætter uden nogen form for indgriben, så vil mellem en tredjedel og halvdelen af alle Jordens plante- og dyrearter dø i løbet af de næste 50 år. Allerede nu er flere arter på vej til at uddø på grund af den globale opvarmning.
 

11. Er den globale opvarmning i virkeligheden Solens skyld?

Der er ikke noget nyt i, at Solen påvirker Jordens klima. Solens bane omkring jorden varierer, og solens stråling svinger i intensitet. Det påvirker naturligvis Jordens klima og betyder sammen med en lang række andre faktorer, at Jordens klima ikke er stabilt men varierer over korte og længere perioder. Disse klimasvingninger har bl.a. forårsaget udbredte istider og perioder med et meget varmere klima, end vi har i dag.

Men det betyder ikke, at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser ikke betyder noget i den store sammenhæng. Tværtimod lægger vi de menneskeskabte påvirkninger oven i de naturlige variationer, og på den måde gør vi altså klimaet endnu mere ustabilt. De naturlige svingninger i klimaet kan i sig selv skabe masser af problemer for det moderne samfund. Hvis de menneskeskabte påvirkninger forstørrer de naturlige svingninger, bliver problemerne med f.eks. tørke, oversvømmelser osv. endnu større. Vores viden om de naturlige klimasvingninger burde altså gøre os endnu mere forsigtige med at lege med Jordens klima ved at lede drivhusgasser ud i atmosfæren.
 

Klimaforhandlingerne i Paris