Biografen

Paris aftalen

Nu skulle det være. Der var i forvejen lagt op til, at nu skulle der en aftale i hus. En fiasko på linie med COP15 i København var ikke en mulighed, man kunne leve med. Der var lagt op til at sætte alt ind på at få lavet en aftale. Og der kom også en aftale, som blev hyldet som som en succes for det franske formandskab.

Men kan aftalen nu også leve op til den modtagelse, den fik. Alt peger i retning af, at jublen mest skyldes, at der overhovedet kom en aftale på bordet. Ved et nærmere eftersyn ligner Paris-aftalen mest af alt et illusionsnummer, som endnu en gang fritstiller de lande og multinationale selskaber i verden, som bærer den største del af ansvaret for, at vi nu er truet på liv og helbred af de menneskeskabte klimaforandringer.

Godt nok starter aftalen med at anerkende, at vi bør holde den gobale temperaturstigning under de 2 grader celsius, som hele tiden har været betragtet som den grænse, vi ikke må overskride, hvis vi skal undgå farlige, menneskeskabte klimaændringer. Men efter de fine ord dumper aftalen på alle afgørende områder.

- Aftalen indeholder ingen bindene reduktionsmål for nogen lande, hverken rige eller fattige. Tværtimod siger aftalen, at alle reduktionsmål er frivillige. De løfter om frivillige reduktionsmål, der hidtil er givet, vil ikke kunne holde den globale temperaturstigning under 2 grader, tværtimod ligner det nærmere 3 - 3 1/2 grad.

- Aftalen anviser ikke nogen vej til at opnå de krævede reduktioner.

- Aftalen anerkender ikke nødvendigheden af, at vi frigør os fra de fossile brændsler. Tværtimod er de fossile brændsler slet ikke nævnt i atalen.

- Aftalen sikrer ikke tilværelsen for verdens fattige befolkninger, der har et berettiget håb om at få et bedre liv. Et liv med sikkerhed for sund og nærende mad, rent vand, skolegang for alle, uddannelse og alt det, som vi i den rige del af verden tager for givet.Tværtimod står der udtrykkeligt i aftalen, at udsatte befolkninger ikke kan gøre krav på nogen form for erstatning for følgerne af den globale opvarmning. De mennesker og lande, der er mindst skyld i klimaforandringerne, men samtidig er mest berørt af dem, må selv sørge for at tackle tørke, vandmangel, oversvømmelser og ødelagte afgrøder, boliger og veje. Det peger i retning af, at de fattigste lande kommer til at stå med de allerstørste problemer, når den globale opvarmning tager til.

Med Parisaftalen er 195 landes regeringer med USA og EU i spidsen parate til at spille russisk roulette med vores fremtid. Aftalen som den ligger på bordet nu gavner kun de lande og firmaer, som ser på kortsigtet, økonomiske vækst som det eneste vigtige mål. I allersidste øjeblik lykkedes det USA at få fjernet den særlige forpligtelse, som skulle påhvile de udviklede lande. De rige lande heriblandt EU-landene og dermed også Danmark er altså sluppet af krogen som så mange gange før. Aftalen er ikke nogen sejr for nogen, men endnu et skridt imod afgrunden. Der er intet i aftalen, der tyder på, at bliver muligt at holde sig på den rigtige side af de to graders globale opvarmning.

Du kan finde hele protokollens ordlyd her.

Klimaforhandlingerne i Paris