Biografen

Oliekilderne tørrer ud, mens verden ser den anden vej

6. marts 2009

I mere end et århundrede har olien flydt i en lind strøm. Vi har ikke behøvet bekymre os om, hvor den kom fra, dårligt nok over hvor meget, den kostede. Et par kroner op eller ned var nok noget, man kunne brokke sig over, men ikke noget, der for alvor var grund til at bekymre sig for.

Finanskrisen har ikke flyttet meget på tingene, tværtimod har den fået den modsatte effekt; olieprisen er gået ned, og enhver frygt for oliemangel er forstummet.

Men vores afhængighed af olien fortsætter med at være lige stor på trods af finanskrise og truende global opvarmning. Mens vi burde være i fuld gang med at gøre os fri af olieafhængigheden ikke mindst på grund af klimaændringerne, fortsætter vi stort set som om alt er i den skønneste orden.

Det er meget langt fra virkeligheden. Faktisk er verden hurtigt ved at løbe tør for olie. Det er ikke et spørgsmål, om det vil ske, kun om, hvornår det sker. Og det sker snart. Nogle analytikere siger, at vi allerede har set begyndelsen til vendepunktet, og det er grunden til, at oliepriserne i sommeren 2008 tog det bratte hop op til 147 $ per tønde. Finanskrisen fik prisen langt ned igen, men de samme analytikere siger, at så snart økonomien igen betynder at vise tegn på opsving, vil olieprisen følge med op.

Andre er lidt mere optimistiske og siger, at at vendepunktet, hvor efterspørgslen begynder at overstige udbuddet, kommer i løbet af 3 til 10 år med det nuværende globale forbrug. Men de fleste analytikere er enige om, at vi ikke kan fovente nye oliefund, som for alvor vil ændre på situationen. Problemet er, at så længe produktionen kan følge med efterspørgslen, så flyder olien,prisen holdes nede og alt ser lysegrønt ud. Men i den nuværende situation skal der kun et lille udsving i efterspørgslen eller udbuddet til. før situation vender og olieprisen igen skyder i vejret med raketfart.

Kilder:

Montreal Gazette, 10. januar 2009
 

Klimaforhandlingerne i Paris